Post af Deleted den Jul 21, 2015 15:40:06 GMT 1
Zain Rigel - @lavena
Fuldstændig upåvirket af tid og sted, vandrede Lavena rundt i Carmines bolig. Fangekælderen havde hun ikke rigtigt set noget af i det, som efterhånden var.. måneder vel? At han derimod stadig holdt hende her, var dog det, som forundrede hende mest.
Et bad havde hun netop fået taget, og derfor kom hun rundt med et håndklæde om livet, og et håndklæde om håret, og hun elskede det. Det var en frihed uden lige, hvilket var noget, som faldt i særdeles god jord! Hun nynnede for sig selv. Man kunne jo kun sige, at hun var glad for den udvikling, som hendes liv havde taget igennem den seneste tid. Ikke savnede hun Nazari, og ikke havde hun travlt med at komme nogen steder!
Lavena søgte til soveværelset, for at komme i tøjet. Det indebar derfor en af Carmines skjorter, da hun i forvejen, ikke havde særlig meget tøj at vælge imellem. Et sted var hun jo stadig tilfangetaget på stedet her. Selvom hun slet ikke følte det på den måde.
Let tullede hun rundt i Carmines bolig. Selvom han havde været meget klar på ordene, og at hun ikke ville flygte, og ikke burde forsøge, så forsøgte hun på ingen måde. Hvorfor pokker skulle hun gøre det, når hun havde en mand her, der rent faktisk bekymrede sig om hende, og ønskede at hun havde det godt? Det gav jo ingen mening.
En nynnen brød hendes læber, som hun tog endnu en runde igennem boligen. Armene lod hun glide over kors. Hvad Carmine lavede om dagen, når han ikke var omkring hende, var hun ukendt med, men hun måtte jo sande, at hun var nysgerrig. Virkelig meget endda. Det våde hår, klistrede let til nakke og skuldre, selvom hun intet sagde til det. Efterhånden betegnede hun det her, som et hjem.