Not what I expected..!

[Deleted]

Zain Rigel - @lavena

---

Fuldstændig upåvirket af tid og sted, vandrede Lavena rundt i Carmines bolig. Fangekælderen havde hun ikke rigtigt set noget af i det, som efterhånden var.. måneder vel? At han derimod stadig holdt hende her, var dog det, som forundrede hende mest.
Et bad havde hun netop fået taget, og derfor kom hun rundt med et håndklæde om livet, og et håndklæde om håret, og hun elskede det. Det var en frihed uden lige, hvilket var noget, som faldt i særdeles god jord! Hun nynnede for sig selv. Man kunne jo kun sige, at hun var glad for den udvikling, som hendes liv havde taget igennem den seneste tid. Ikke savnede hun Nazari, og ikke havde hun travlt med at komme nogen steder!

Lavena søgte til soveværelset, for at komme i tøjet. Det indebar derfor en af Carmines skjorter, da hun i forvejen, ikke havde særlig meget tøj at vælge imellem. Et sted var hun jo stadig tilfangetaget på stedet her. Selvom hun slet ikke følte det på den måde.
Let tullede hun rundt i Carmines bolig. Selvom han havde været meget klar på ordene, og at hun ikke ville flygte, og ikke burde forsøge, så forsøgte hun på ingen måde. Hvorfor pokker skulle hun gøre det, når hun havde en mand her, der rent faktisk bekymrede sig om hende, og ønskede at hun havde det godt? Det gav jo ingen mening.
En nynnen brød hendes læber, som hun tog endnu en runde igennem boligen. Armene lod hun glide over kors. Hvad Carmine lavede om dagen, når han ikke var omkring hende, var hun ukendt med, men hun måtte jo sande, at hun var nysgerrig. Virkelig meget endda. Det våde hår, klistrede let til nakke og skuldre, selvom hun intet sagde til det. Efterhånden betegnede hun det her, som et hjem.

[Zain Rigel]

Zain var vendt tilbage til hulen for første gang i meget lang tid. Carmine havde opsøgt ham for nogle uger tilbage og bedt om hans hjælp hvilket han hellere end gerne ville tilbyde. Zain boede ikke i hulerne som de andre, men han var yderst loyal overfor sin far og han havde trofast fulgt de missioner Carmine havde givet ham,
For det meste bestod det i at skaffe nye medlemmer til flokken. Hvilket han faktisk var god til. Han ejede en lejlighed i Hogsmeade hvor han holdt til. Det var utroligt så meget man kunne opsnuse på de kanter. Dog var der større ting på spil denne gang. En krig lå nær, og Zain kunne næsten ikke vente med at sætte tænderne i nogen af dem der havde dræbt hans yngre søskende.

Han var på vej op for at melde sin ankomst. Der gik rygter om at Carmine skulle have en pelsløs boende hos sig hvilket Zain havde meget svært ved at tro. Hans far havde altid været en hård man og af hvad Zain vidste havde han da aldrig været sammen med kvinder for noget andet formål end at enten få efterkommere eller bare fordi han kunne, men altid med kvinderne fra klanen.
En af grundende til at Zain havde søgt væk fra hulerne var jo også netop at kvinderne her mere eller mindre tilhørte hans far og han skulle ikke nyde noget af at hygge sig med en som hans far allerede havde været på. Han skar en grimasse ved tanken. Desuden var det rart at kunne slå sig lidt løs og bare være ung. Han nåede op til døren og bankede på med rolig hånd.

[Deleted]

Selv på trods af den forandring, som Lavenas liv, nu havde gennemgået, så føles det dejligt befriende. Hun var ganske vidst låst til boligens fire vægge, men var derimod frit stillet til at gå indenfor dem, som hun havde lyst til. Carmine stolede vel også nok på hende, til at lade hende gøre det? Hun havde jo ikke just gjort noget, som skulle stå til ændring lige hvad det angik.
Hun gik og nynnede for sig selv.. Puslede lidt rundt omkring i boligen, som hun efterhånden måtte betegne som sin egen. Hun kunne jo lide at være der, og jo længere tid der gik, måtte Nazari glide længere og længere bag i hendes tanker og sind. Hun havde sågar gået så langt, som at overveje, at lade Carmine bide hende.. Blot for at sikre sig, at dette var noget som hun kunne fortsætte med at få lov til, for oprigtigt, så ønskede hun jo at være her.

At det måtte banke på døren, fik hurtigt hendes opmærksomhed. Hvorvidt om hun skulle søge til den og åbne, vidste hun ærlig talt ikke, om hun havde lov til. Det var jo ikke noget, som han havde snakket om. Det var næppe Carmine.. Hvorfor skulle han da banke på sin egen dør? Var det en, som ville hende noget ondt?
Kun iført trusser, og Carmines skjorte, søgte hun hen til døren. Her tog hun forsigtigt i håndtaget. Hun forlod jo ikke ligefrem boligen, så hvad kunne der da gå galt? Hendes blikblev mødt af en forholdsvis flot ung mand. "... Hej," hilste hun blot. Hun var efterhånden ved at være vant til at være her, så usikker, var hun ikke just. Ikke så meget i hvert fald.

[Zain Rigel]

Han kiggede lidt på den lukkede dør og afventede en eller anden form for reaktion. Han kunne da i hvert fald høre at nogen rumsterede rundt derinde. Zain var en ret utålmodig mand. Han slægtede sin far på på den måde. Han fnøs lidt og vippede vægten fra den ene fod til den anden hvorefter han på ny førte hånden mod døren for at banke på endnu engang.
Dette var dog ikke nødvendigt for han nåede kun lige at hæve hånden til døren før den gik op. Han lod den falde ned langs siden og smilede lidt til kvinden der stor foran ham. Af en ældre kvinde at være havde hun bestemt ikke noget at skamme sig over. ”Jamen godeftermiddag.” Hilste han med et lusket smil på læben. ”Dig har jeg ikke set før.”

Uden videre præsentation gik han forbi hende og ind i boligen som han kastede et blik rund. ”En pelsløs,” kommenterede han og gloede atter på hende. Så rygterne var altså sande. Det ville være løgn at sige at det ikke bekymrede Zain en anelse. ”Jeg går ikke ud fra at Carmine er hjemme.” Kommenterede han så og slog et klik med tungen. ”Nogen ide om hvor han er og hvornår han kommer tilbage?”
Igen hvilede øjene mod hende. Zain lignede mest sin mor, men der var da nogen ting han havde fra Carmine. De hårde gråblå øjne samt det lyse hår. Og så var der naturligvis hans mimik. Han indrømmede gerne at han ikke brød sig om at snakke med en af hendes slags, men af respekt for sin far turde han ikke andet end at behandle hende pænt. For nu.

[Deleted]

Manden som stod på den anden side af døren, var fuldstændig ukendt for Lavena. Hun havde desuden aldrig hørt Carmine snakke om noget, der mindede om sønner eller anden familie. Alt var jo revet fra ham, efter den brutale brand. "Hej.." endte hun igen, som han blot møvede sig forbi hende, for at komme ind. Hvem pokker var denne mand? Hun lukkede forsigtigt døren efter dem. Hun forlod ikke lejligheden, ligesom aftalt. Hun blev der faktisk. "Jeg har nu heller ikke set dig før," kommenterede hun med en sigende mine.

At han med det samme, konkluderede, at hun måtte være en pelsløs, som var det en skidt ting, fik hende til at knytte næverne let. Det var jo ikke fordi, at hun var der med sin gode vilje. "Nej, han er ikke hjemme.." Hun valgte bevidst at ignorere det andet. Hvorfor tog hun det, som var det en skidt ting?
Hvornår Carmine ville være hjemme, vidste hun ikke. "Han har været ude længe.. Jeg ved ikke hvornår han kommer tilbage." Pinligt som det end var, stod hun jo der i hans skjorte. Det var jo ikke fordi, at hun havde noget andet at tage på, og at gå i hans, kunne hun jo godt lide. "Og hvem er du..?" spurgte hun med en dæmpet stemme. Han havde jo ikke engang præsenteret sig eller noget som helst. Det eneste som hun vidste, var at han kendte Carmine.

[Zain Rigel]

Zain så lidt op og ned af hende som de nu begge befandt sig i stuen. Rygterne sagde at Carmine var ved at blive blød på sine gamle dage og at hun vidst var langt mere end bare en anden fange for ham. Zain måtte nok bukke under og tro på det, for hans kære fader ville da nok ikke lade hvem som helst trisse rundt i sin skjorte.
"Tydeligvis ikke," kommenterede han bare. Ellers ville hun vide hvem han var og det lod det ikke ligefrem til. Alle her kendte og respekterede ham fordi han var Carmines søn. Ham der var udvalgt til at træde i Carmines fodspor. Den ældste af børnene, og nu også den eneste -so vidt han var informeret.

Han sukkede lidt dramatisk og satte sig i sofaen. Han svingede det ene ben over det andet og lænede sig godt tilbage med armene bag nakken. De blågrå øjne betragtede hende uden at føle den fjerneste snært af skam eller blufærdighed.
Hendes spørgsmål fik et lusket smil til at sprede sig på de smalle læber. "Mit navn er Zain." Fortalte han og ventede et par sekunder for at se om det skulle ringe en klokke hos hene. "Zain Rigel," han sendte hende et sigende blik. "Og hvad med dig? Har du et navn eller skal jeg bare kalde dig stedmor?" Han hævede brynene og sendte hende et flabet blik. Han havde om muligt endnu mindre hæmninger end sin kære far, men det havde hun jo nok snart opdaget.

[Deleted]

Hvad de øvrige varulve sagde, vidste Lavena ikke rigtigt noget om, som hun jo bare færdes her. Hun havde det godt, alt taget i betragtning. Armene lagde hun over kors, næsten som hun forsøgte at skjule sig mere. Carmine sagde nemlig ikke noget til, når hun gik rundt i hans tøj. "Nej. Du har jo ikke umiddelbart været til stede," sagde hun blot. Hvad skulle hun ellers sige?

De blå øjne, gled mod hans skikkelse ved hans ord. Bare at han kastede sig ned i sofaen, som ejede han stedet, var som at se Carmine igen. Ved hans prsæentation, kunne hun jo hurtigt få bekræftet, at han var i familie med manden. Hans søn.. Det kunne ikke være andet. Hun trådte tættere på. "Carmines søn.. Ikke?" spurgte hun denne gang med en mere nysgerrig stemme. Ikke en mand, som han havde snakket om overfor hende i hvert fald.
Lavena satte sig ned. Nysgerrig som hun var.. hvad lavede Carmine egentlig lige nu? Stedmor? Det var ligefør, det efterlod hende med følelsen af en mavepuster! Hun rystede på hovedet, samtidig med at hendes hjerte startede med at slå for alvor, og hun fik varmen kinder. "Kald mig Lavena," forsikrede hun. Stedmor.. Hun var da slet ikke sammen med Carmine!
"Desuden er jeg ikke sammen med din far. Jeg.. er bare fange her," sagde hun. Hun følte sig knapt så overbevist. Det var meget fine forhold alt taget i betragtning.

[Zain Rigel]

Han sendet hende et lidt snedigt smil som der ellers ville have været Carmine værdigt. På det punkt mindede det nok efter hinanden. "Nej jeg har haft andre ting at se til." Svarede han en smule hemmelighedsfuldt og trak på skuldrene. Han brød sig ikke om at bo nede i hulen skønt han havde egen bolig hernede, men det fik ham til at føle sig indespærret så han brugte mere tid i lejligeden i Hogsmeade.

Hendes spørgsmål var vel mere eller mindre blevet besvaret så han nøjes med at nikke. De skarpe øjne studerede hende stadigvæk en smule nysgerrigt. Hvorfor Carmine havde beslutte sig at have hende rendende rundt heropppe var udover Zains fatteevne. Jovist var hun en flot kvinde, men derfor plejede hans far ikke at gå på kompromis med pelsløse.
"Lavena," gentog han som tyggede han lige lidt på den. Han skulle til at sige noget som hun sagde at hun bare var en fange. Han måtte le ikke en varm ægte latter, nærmere lidt hånlig over hun var så naiv. "En fange? Virkelig?" Han stoppede sig selv og rystede på hovedet. "Jeg har mødt mange af hans fanger og ingen af dem har fået lov til at vimse rundt i hans skjorte kan jeg forsikre dig." Han sendte hende et ganske sigende blik og lænede sig lidt frem. "Desuden så plejer han at holde sine fanger i fangekælderen," han lod blikket glide op og ned af hende.

[Deleted]

"Det har jeg en sjov fornemmelse af, at I alle har, her på stedet," sagde Lavena ærligt. Hun vendte blikket mod ham. Der var ekstremt mange lighedstegn. Ikke var hun i tvivl om, at Zain måtte være Carmines søn. Der var vel grunde til, at manden aldrig havde nævnt nogen søn for hende? Ikke at hun skulle blande sig.. Han gjorde sig vel ikke de tanker, som hun gjorde, når alt skulle komme til alt?

Lavena vidste ærlig talt ikke hvad hun var, og derfor tog hun vel bare til sig, den titel, som hun havde haft frem til nu? At han brød ud i latter, irriterede hende et sted. Hun rynkede utilfredst i panden. "Jeg ved ikke, om han bifalder det eller ej," kommenterede hun dog. Det var desuden slet ikke noget, som hun skulle snakke med hans søn om!
"Jeg har siddet dernede.. Hvorfor han bragte mig hertil.. det ved jeg ikke.. Vi snakker ikke om det." Carmine var på det punkt, en lukket mand.. Måske Zain kunne hjælpe hende lidt? Det håbede hun da! "Hvordan er han? Normalt..?" spurgte hun. Hun ville jo gerne vide det.

[Zain Rigel]

Zain kunne ikke lade være med at være en smule underholdt over at hun virkede så naiv. På den anden side var det altså også virkelig underligt at Carmine ikke havde hende fanget i kælderen, og hvis han havde planer om at beholde hende hvorfor så ikke vende hende? Zain ville nok aldrig blive klog på sin far.
”Der er jo også meget at se til.” Sagdeh han roligt. De havde det store slag at se gøre klar til. Dødsgarden skulle ned med nakken én gang for alle.

Et meget fornøjet smil gled over hans læber. Hvor var det dog helt ufattelig morsomt at hun ikke vidste hvilken titel hun havde ved Carmine. Zain fugtede læberne med tungespidsen, ”Jeg har en ret god ide til hvorfor han bragte dig herop.” Mon ikke han bare brugte hende til sine egen små fornøjelser. Det ville bedst ligne ham.
Hendes spørgsmål fik ham til at se på hende. ”Normalt?” han tænkte lidt over det inden han svarede, ”Tja, han er hård, kynisk, tager ikke nej for et svar.” Han skar en mild grimasse, ”Men han er en god leder, han passer på sine folk.” Nu vidste han ikke om hun havde håbet at høre hvor fantastisk romantisk en mand han var for så måtte måtte Zain vidst skuffe hende.

[Deleted]

"Tilsyneladende," sagde Lavena ærligt, som hun kort trak på skuldrene. Det var svært, når hun ikke rigtigt kunne finde ud af, hvad det hele betød, og Carmine ikke kunne give hende konkrete svar. En ting var hun dog klar over: At der nok meget snart ville ske noget.
Blikket hvilede på den unge mand foran hende. Hvilken betydning og titel, som hun egentlig havde, var slet ikke gået op for hende. Hun.. var der vel bare? Det var i hvert fald, sådan at hun følte det, når hun bare havde de 4 vægge at gå indenfor, og han knapt nok fandt tiden til at se og snakke med hende. Var det underligt, at det gjorde ondt?

"Jeg ved ikke om det skulle være noget, som jeg burde spørge ind til?" spurgte Lavena denne gang med en mere direkte stemme end tidligere. Hovedet lod hun søge på sned. Carmine havde jo aldrig fortalt hende noget, så hvordan skulle hun da vide det?
Ikke forventede Lavena at en som Zain skulle fortælle hvor romantisk Carmine var.. For hun vidste, at det var noget, af det sidste han var. Hun rystede kort på hovedet. "Han gør det godt på stedet her.. Det er også mit indtryk," sagde hun ærligt. Benene trak hun op til sig, og slog armene om dem. "Du ligner ham," tilføjede hun sandfærdigt.

[Zain Rigel]

Zain kunne fik pludselig en sjov fornemmelse af at der foregik lidt Stockholmsyndrom her. Var hun forelsket i ham, for ja så godt fornøjelse med det. Carmine var ingen nem mand at komme ind på, og det var nok kun de aller færreste der havde bare en lille ide om hvad der foregik i hovedet på manden, hans rådgiver Daario var nok den der vidste mest.
"Jeg ved ikke om jeg ville knuse dine drømme hvis jeg fortalte dig det." Svarede han med et skuldertræk. Han var en kold mand og medfølelse var ikke noget han være særlig god til, men på den anden side havde han haft en ret hård barndom, ikke at det var nogen undskyldning, men det havde da sat sine spor.

Før brænden havde han haft sin mor, sin far og sin farfar, efter brænden var der kun hans far tilbage og han havde ikke været nogen far siden dengang. Hadet til de pelsløse havde overtaget alt andet og Zain var opvokset som en hveranden unge i flokken. Hans plejemor havde været hård fordi det eneste hun havde ønsket var at komme ind i varmen hos Carmine, hun havde været ret ligeglad med hvad Zain foretog sig.
Alt dette var dog ligemeget nu. "Er det en kompliment eller en kritik?" Spurgte han ind med et svagt smil på læben. Han fattede simpelthen ikke at Carmine ikke havde vendt hende hvis nu han gerne ville have hende omkring sig. Det gav ingen mening!

[Deleted]

Lavena vidste ikke rigtigt hvad det var, der fik hende til at blive på stedet her, men det var vel.. Carmine? Hun så altid frem til han kom hjem, og bare var sammen med hende, selvom det skete mindre og mindre i denne tid. Ikke at det gjorde det bedre, for det gjorde hende rent faktisk ked af det. "Jeg ved ærlig talt heller ikke, om jeg ønsker at høre svaret." sagde hun ærligt. Det var ikke just fordi, at hun var bange for at ende skuffet, men man kunne jo trods alt aldrig vide, og særligt, når det foregik på denne her måde. Rigel-familien var uden tvivl noget for sig, og noget som var svær at komme ind på.

Zain mindede hende virkelig om Carmine. Ikke var hun i tvivl om, at det måtte være mandens søn.. Noget af det eneste, som han måtte have tilbage siden branden.. Den brand, som han gav hende skylden for. Aldrig havde hun haft noget med den at gøre!
Hovedet lod hun søge på sned. "Jeg ved det ikke.. Ud fra hvad jeg ved om ham.. Så må det være en god ting," sagde hun dog. Han virkede ambitiøs.. ærlig og direkte. Det var noget, som mange satte pris på. Hun gjorde i hvert fald. "Du besidder rigtig mange fine kompetencer," tilføjede hun. Det var da et kæmpe plus.

[Zain Rigel]

Han smilede blot lusket ved hendes konklusion. Det var nok det helt rette valg af tage for hende, for i hans ideer var Carmine kun sammen med hende fordi hun så godt ud og han kunne få lov til at hygge med hende. Bagefter kunne han gemme hende væk igen til næste gang han fik lyst til at se på hende. Lidt som en lille dukke.
”Jeg tror ikke du ville kunne håndterer mit svar anyway.” sagde han blot og lagde ikke skjul på hvor meget der morede ham. Hun måtte enten være virkelig naiv for at finde sig i det, eller virkelig dum. På den anden side kunne det jo også være at Carmine truede hende til at blive, det ville bedste ligne ham.

Zain kendte sin far utrolig godt på mange punkter og blødsødenhed havde aldrig været en af hans specialer. Nu var det godt nok også mange måneder siden Zain havde set ham og mange ting ændrede sig jo med tiden, så man kunne vel aldrig vide sig helt sikker.
En mild, lidt hånlig latter blev slået op. ”Undskyld mig, men hvor godt kender du ham helt præcist?” Mente hun der seriøst, vidste hun overhovedet hvilken mand Carmine var? Eller havde han bildt hende en eller anden rosenrød historie ind for at vinde hendes tillid. ”Du lader til at stole på ham.” Konkluderede han med en lidt tænksom mine. Han vidste at varulvene stolede på Carmine og det gjorde han da også selv et meget langt stykke hen af vejen, men man måtte jo altid være påpasselig.
Et drilsk smil gled over hans læber. ”Du har ret, jeg har skam mange fine kompetencer” Nu legede han bare lidt med hende, men det var nu stadigvæk sjovt. ”Så står du på venteliste til at blive varulv eller noget?” Han så afventende på hende.

[Deleted]

Lavena ville langt hellere være her, hvor hun kunne være sammen med en mand, som faktisk oprigtigt ønskede, at være omkring hende, end at være ved en mand, som slog hende.. pinte hende.. gjorde alt det ved hende, som han havde gjort. Det gjorde Carmine jo ikke ligefrem, kunne man jo sige.
"Det er det, som jeg er bange for," sagde hun med et træk på skuldrene. Der var jo ligesom en grund til, at hun heller ikke spurgte yderligere ind til det. Hun ville jo ikke just gøre det værre, end hvad det måtte være i forvejen.

Den hånlige latter, gjorde ondt, hvor hun vendte blikket direkte mod Zain. Hvorfor grinte han af hende? Det var der jo ikke nogen grund til! "Godt nok til at drage de konklusioner,s om jeg nu gør," sagde hun blot, og med et nik. Var der ting, som hun ikke vidste? Hun vidste, at han var en hård mand, og at han altid havde været en hård mand, men var det virkelig så slemt?
"Jeg stoler på ham ja.. Det gør jeg," sagde hun med en ærlig stemme. Det var langt større tillid ved ham, end hvad der var ved Nazari derhjemme. Hun tænkte ærlig talt ikke på den mand længere.
Om hun stod på listen over kommende varulve? Det ville hun bestemt ikke påstå, at hun gjorde. Hun trak på skuldrene. "Han snakker aldrig om det i hvert fald.." Hun vendte sig mod ham. Hun ville ikke have noget imod det. Hun var bare bange for, at det ikke kom til at ske. Desværre.